/GODT SULTEN

De findes i utalllige variationer og i stort set alle verdens køkkener, kødbollerne, men den danske frikadelle har nu alligevel sin helt særegne smag. Og selvom at frikadellen først dukkede op i midten af 1800-tallet i en form, der minder om den, vi kender i dag, så har den indtaget en unik plads i denne danske madkultur og selvforståelse, der har gjort den til en af de meget få gamle danske retter, der stadigvæk kan konkurrere med især de italienske “nyklassikere”, som spaghetti, lasagne og pizza, der ellers har overtaget mange af topplaceringerne på listen over danskernes favorit aftensmåltider.

Frikadellen er en interessant størrelse, fordi den på en måde er hele det danske landbrug samlet i en enkel lille velsmagende klump. Først og fremmest er der selvfølgelig svinet. Koen er også repræsenteret, nogle gange både i form af kød og mælk. Hønsene leverer æg, marken står for havregryn eller mel og jorden for løget…og selvfølgelig kartoflerne som man jo næsten altid serverer dem sammen med. Jeg synes sgu, det er lidt smukt.

Når man laver fars, kan det godt betale sig at være lidt omhyggelig med forholdet, så jeg finder altid vægten frem, ligesom når der skal bages. På den måde undgår man at skulle stå og stege små prøver, hvis man ikke har lyst til at smage på den rå fars.

Man siger, at man kan kende sin kok på hans frikadeller. Og med dem her er jeg ikke bange for, at folk skal lære mig at kende.

Frikadeller (ca.  25 stk.)

1 kg hakket svinekød, evt. kalv og flæsk
300 g løg, pillet vægt
2 dl mælk
2 store æg
25 gram salt
75 gram havregryn
Friskkværnet sort peber
15 hele allehånde
Evt. 2 spsk citrontimian

Kom havregrynene op i en lille skål og hæld mælken på og lad det stå i en fem minutters tid.

Kom kød og salt op i en stor skål og rør godt sammen. Riv løget på den fine side af rivejernet og vend det i sammen med æg og peber og allehånde, knust i en morter og evt. citrontimian, bladene plukket fra stilkene. Rør igen omhyggeligt sammen inden havregrynsmassen vendes i til sidst, og der igen røres.

Alle opskrifter foreskriver, at man herefter skal lade farsen hvile i mindst 30 min., men jeg har fornyeligt læst om et større forsøg, hvor et stort smagsdommerpanel ikke kunne konstatere nogen forskel på, hvorvidt farsen havde hvilet eller ej, hverken på smagen eller strukturen. Jeg har også selv flere gange lavet dem umiddelbart efter at farsen var rørt uden at kunne smage forskel, så…

Form frikadellerne af en stor spiseskefuld fars og steg ved middelvarme, indtil de har fået en god stegeskorpe på begge sider og er blevet helt gennemvarme. Jeg steger som regel i en blanding af smør og lidt mild olivenolie. Min mormors frikadeller, og det er det smagsminde, jeg har forsøgt at genskabe, blev stegt i en halv pakke margarine, men der sætter jeg altså grænsen for nostalgien.