Dansktoppen
Dansktoppen er en ny kategori her på bloggen. Her vil der blive sat fokus på de bedste danske rå- og fødevarer.
Idéen til dette nye tiltag kom efter en kommentar, jeg fornylig fik på et tidligere indlæg. Indlægget handlede om den såkaldte Kammerskinke, en af de nye danske lufttørrede skinker, altså en skinke der har kastet blikket sydpå og taget ved lære f.eks. parma- og seranoskinken.
I indlægget glædede jeg mig selvfølgelig over, at der nu endelig var danske firmaer, der tog sig sammen og producererede en skinke af samme høje kvalitet, som dem vi kender fra Sydeuropa. Men samtidig så ærgrede det mig – og ærgrer mig stadig – at den slags kvalitetsprodukter meget ofte kun bliver produceret med restaurationsbranchen for øje. I Danmark er kvalitet åbenbart ikke noget, der har den brede befolknings interesse, når det kommer til fødevarer, synes ligesom at være fælles antagelse.
Den førnævnte kommentar, kom fra en medarbejder på Tican-slagteriet, der netop producerer Kammeskinken. Og hun var åbenbart helt enig i at Kammerskinken skam ikke var for alle. I følge hende er “grunden til at skinken fortrinsvis kan spises hos Bo Jacobsen […] nok at han er villig til at betale prisen på dette danske produkt, og det er også her netto, irma mm. kommer på banen, de vil aldrig kunne få solgt produktet, da den danske forbruger oftest vil ha kvantitet frem for kvalitet for deres penge, og ja, sådan er jeg også selv.”
Og ja, deri har hun selvfølgelig en pointe, omend en deprimerende en, for det er jo rigtigt, at der er mange der ikke ønske at betale for kvalitet, mange der tværtimod tror, at man har fået fugleinfluenza, hvis man vælger at købe f.eks. en frilandskylling fremfor en…ja, jeg ved dårligt, hvad jeg skal kalde dem, men de kræ, der sælges 5 af for hundrede.
Det skal dog ikke forhindre mig at gå imod strømmen og tale disse ambassadører for fladsmagen midt imod og kaste lys på de produkter, der sætter velsmagen i førersædet, og ikke prisen.
Til at skyde løjrene i gang, vil jeg fremhæve to produkter i dag. På billedet til venstre ovenfor kan man se en af Kammerskinkens konkurrenter, Original Skagen Skinke, der fremstilles af Slagter Munch.
Skagenskinken bliver først tørsaltet med havsalt og krydderier i 4 uger, derefter tørret i 8 måneder i tørrerum, så modnet i 5 måneder for til sidst at blive koldrøget i 3 døgn.
Duften af røg og kød vælder op, når man åbner pakken. I mødet mellem kød og kniv kan man mærke at konsistensen er helt rigtig. Man har ramt lige det rette punkt, hvor den på en gang er let tør i det og delikat cremet. Smagsmæssigt er der god balance mellem smagen af selve kødet – der har udviklet toner af nød – det salte og det røgede. Sidst nævnte er selvfølgelig et udpræget nordisk element og på den måde adskiller den sig fra de sydeuropæiske varianter, men det skal den ikke høre for herfra.
Med en kilopris på bare 270,- kr. er det virkelig et fund til prisen, og denne skinke burde være at finde i danske supermarkeder over hele landet.
Dagens andet Dansktop produkt er der også røg i. Det er den økologiske røget gedeost fra Løgismose Mejeri, som mejeriet introducerede på markedet sidste år. En suværent lækker smøreost, der selvfølgelig i smag og stil minder meget om den klassiske fynske røgeost, men mere cremet i konsistensen, mere rund og blød i smagen og lidt mere diskret i røgen. Genial bare på et stykke groft rugbrød.
Skagenskinke, røgeostcreme og raddichiosalat (2 pers.)
Jeg satte de to Dansktoppere i stævne ved at servere tynde skiver af Skagenskinken sammen med en let creme lavet på basis af den røgede gedeost. Det grønne element blev en salat på raddichio, savoykål og æbler.
Skagen Skinke, så meget I kan spise
2 spsk røget gedeost
1 spsk yoghurt naturel
¼ savoykålshoved
½ raddichiosalat
1 æble
3 spsk olivenolie
1 spsk æbleeddike
1 spsk nøddeeddike
1 tsk vand
Havsalt og friskkværnet sort peber
Skær tynde skiver af skinken.
Rør gedeost sammen med yoghurt og smag til med lidt friskmalet sort peber.
Skær savoykål og raddichio i meget tynde strimler. Skær æblet i tynde både. Lav en dressing på olie, de to slags eddiker og vand, salt og peber. Ryst godt sammen og vend salat og æble godt sammen med dressingen. Servér med brød og måske lidt Carl Nielsen til, for ligesom at understrege den national-romantiske stemning.
P.S. Skulle nogen være interesseret i at gøre mig opmærksom på et spændende dansk produkt i fødevaregenren, hører jeg meget gerne fra jer.
Jeg har flere gange stået med en (del af en) SkagenSkinke i hånden, og overvejet om den var prisen værd. Det er alligevel et smådyrt stykke kød, og jeg har altid overvejet om den er SÅ meget bedre end de spanske skinker til 75 kr/kg.. det er den jo nok, men spansk skinke til 280,- kg er fantastisk. Dog skal man selv finde et sted at hente det sydpå, eller få det sendt, så der skal lidt mere end 1 kg til før det kan betale sig ;)
Måske næste gang der ryger en SkagenSkinke i kurven…
Dit indlæg og den indlejrede fødevarefrustration får mig til at tænke på en artikel i M/S i dag. Her skildres en ny form for aktivisme, Carrotmob, som gennem aktioner får store grupper af forbrugere til fx at yde samlet støtte til de gode initiativer i detailhandelen. Når og hvis det vinder frem herhjemme, kan den slags sociale happenings jo netop være med til at bane bedre vej for gode produkter som Kammerskinke og andre lækkerier. Så husk at støtte din lokale Carrotmob – når den en dag rammer en butik i dit lokalområde.
Lars, jeg kan godt anbefale den. 75,- kr. kiloet lyder meget billigt. Såvidt jeg husker giver man hurtigt 20-25 for 70-100 g skiveskåret parma/serrano. Og rigtig pata negra mener jeg da er en helt del dyrere…også selvom du får det sendt fra Spanien.
Derudover er jeg bare begyndt at tænke mere på at købe lokalt. Jeg tror, vi er nødt til at støtte den hjemlige produktion af gode råvarer, hvis vi skal gøre os håb om nogensinde at få en madkultur på benene igen.
Pierre, lyder interessant. Det må jeg researche lidt på…måske skulle man bare starte sin egen carrotmob i stedet for at vente på at nogle andre tager initiativet…?