/GODT SULTEN

Der var stor glæde, da jeg forleden satte tænderne i en hjembragt fiskefrikadelle indkøbt hos den rullende fiskebutik Fish To Go på Kultorvet. Perfekt stegt, smagfuld og serveret med en delikat, friskrørt sauce tartare. Sådan skal det gøres.

Det var først, da kæresten sagde, “Lækkert med de store stykker fisk i!” at irritationen pludseligt meldte sig. Ikke over hende, men fordi det igen slog mig, at selv vi, som virkelig forsøger at spise godt og gerne vil betale for det, sjældent møder halv- eller helfabrikata af ordentlig kvalitet herhjemme. I hvert fald så sjældent, at vi virkelig bliver positivt overrasket, når vi så får det, der strengt taget bare er et veltilberedt produkt fremstillet af friske råvarer, nogenlunde som man selv kunne have lavet det.

Det kan gøre mig utrolig deprimeret, at tænke på den afsindige mængde mad af underlødig karakter, der hver dag bliver produceret og ikke mindst, hvor mange mennesker, der spiser netop disse produkter. Forstå mig ret, folk må for min skyld spise, hvad de vil. Mit problem er bare at fordi, der i Danmark er så mange, der spiser så dårligt, så bliver det sværere og sværere rent faktisk at få fat i det ordentlige.

Situationen er jo den, at en masse mennesker slet ikke kan se det absurde i at lave suppe ved at hælde en pose pulver i en gryde med vand. Lad mig lige gentage. En pose pulver i en gryde med vand. Sig mig, er vi på overlevelsestur i ødemarken? Og hvorfor er hovedparten af de danske bagere så afsindigt ringe til det eneste, de skal kunne: bage brød? Og hvorfor er der så mange der stiller sig tilfreds med fuldstændigt smagsløst brød uden næring? Jeg kunne desværre blive ved…

Det er (selvfølgelig) også en franskmand, der står bag de overraskende fiskefrikadeller. Bernard Chesneau hedder han og er blandt andet kendt for at have startet L’Education Nationale, et af de første rigtige bistrosteder herhjemme. Nu driver han så i stedet denne rullende delikatessebutik med lækre fiskeretter, der, hvis det ikke lige var for hans høje kvalitet, kunne sammenlignes med en dansk pølsevogn. (Hvem er det for øvrigt lige, der føler sig fristet af affald i tarm med farve?)

Men al ros til Bernard for bare at ville lave noget ordentlig mad. Prøv hans fiskefrikadeller og du vil forstå, hvad jeg mener.

Skulle nogen have fået lyst til selv at give sig i kast med at lave fiskefrikadeller, så er der her en opskrift, der er taget fra min kogebog Grønne Sager.

Fiskefrikadeller med rødbede/æbleråkost (2 pers)

400 g torsk
½ tsk. havsalt
1 fed hvidløg
4 forårsløg
8 skiver chorizopølse
En håndfuld basilikum
1 spsk. olivenolie
Peber
1 æg
1 dl mælk
2 spsk. mel
Smør
1-2 rødbeder (500 g)
2-3 æbler (300 g)
4 spsk. valnøddeeddike
Frisk merian

Skær torsken ud i store stykker og kom dem i blenderen sammen med havsalt og hvidløg. Hak det fint. Tilsæt chorizopølse, forårsløg, basilikum, olie, æg, mælk, mel og friskkværnet peber. Blend det endnu engang til det hele er blandet godt sammen. Sæt farsen i køleskabet i 30 minutter.

I mellemtiden skrælles rødbederne og rives groft. Kom de revne rødbeder i en skål og tilsæt valnøddeeddiken og lidt peber.

Når fiskefarsen er klar, varmes en god klat smør op på en stor pande over middel varme. Lav dellerne af en stor spiseskefuld fars og steg dem i cirka 5 minutter på hver side. Alt efter hvor stor din pande er, kan det være, at du må lave dem af to omgange.

Mens de ligger og hygger sig på panden kan du rive æblerne, blande det sammen med rødbederne og tilsætte lidt friskhakket merian.

Server med ristet rugbrød, smør og kolde øl.