En cremet vintersuppe

Denne suppe er en glimrende lille forret her i den kolde tid. Brugen af aubergine gør suppen ekstra cremet uden brug af fløde. 

Løg og auberginesuppe (4 pers.)

1 stort løg
½ aubergine
1 rød peber
En klat smør
1 dl vermouth
2 dl grøntsags- eller kyllingfond
Havsalt og sort peber
4 tsk creme fraiche 38%

Hak løget. Smelt en klat smør i en gryde. Så snart det begynder at syde let skrues helt ned for varmen og løget kommes i. Lad det stå og simre stille og roligt i en 10 minutters tid, mens du rører et par gange. Løget må ikke tage farve.

Skær peberfrugten og auberginen i tern og kom med i gryden sammen med vermouth og fond. Kom låg på og lad det simre videre på lavt blus i en halv times tid. Hold øje med at gryden ikke koger tør, i så fald tilsæt mere vermouth, fond eller vand.

Blend grøntsagerne til en glat og cremet suppe. Smag til med havsalt og friskkværnet sort peber og eventuelt en dråbe eddike. Server i små glas med en klat creme fraiche på toppen.

Leave a Reply