/GODT SULTEN

I sidste uge blev vinderne af dette års Politiken Økologisk Guld fundet. Økologisk Guld er en pris, der uddeles til “de bedste og mest innovative nye økologiske produkter.” Der uddeles priser i 7 katagorier og vinderne i år var:

Svedjerug fra Aurion i kategorien korn, mel, brød

Økologisk Fåresødmælk fra Knuthenlund i kategorien mejeri

Blandede grøntsager, mælkesyregærede fra Dansk Helios i kategorien kolonial

Lottes Hvidløg fra Hvidløg og Vin i kategorien frugt, bær, grønt

Filipa fra Aqua Vitae Sydfyn i kategorien drikkevarer

Vejrø Plantage Unghane Grand Cru fra Gråsten Fjerkræ i kategorien kød og charcuteri

Hansens Uskyldige fra Hansens Flødeis Aps. i kategorien konfekture og snack

Desuden blev der udelt et par andre priser herunder Læsernes Pris, der gik til: Vesterhavsost fra Thise Mejeri, der sidste år også modtog mejeribrugets Gourmetpris.

Hvis man et øjeblik kigger lidt nærmere på denne liste, så er det måske ikke lige ordet “innovativ”, man først kommer til at tænke på. Jeg mener rugmel, fåremælk, mælkesyregærede grøntsager, hvidløg, æblebrændevin og is blev jo ikke ligefrem opfundet i går. Med undtagelse af isen er det her jo produkter, der har været fremstillet og brugt i årtusinder.

At man så måske alligevel kan forsvare at kalde disse produkter for innovative i dansk regi skyldes simpelthen, at der er tale om kvalitetsprodukter. Når det kommer til produktion af fødevarer i Danmark, så er det altså nytænkende at satse på kvalitet! Lad os lige lade den stå et øjeblik. 

Produkterne synes også at dele andre karakteristika. Der er et overskud af tid, et forsøg på at begrænse den menneskelige intervention og en form for enkelhed eller rendyrkelse om man vil. Også dette er træk, man sjældent ser i den danske fødevareproduktion, hvor udviklingen de sidste 50 år primært har gået på at gøre produktionsprocessen så kort så mulig, en stadig større grad teknologisering og bearbejdning, dels for at kunne forøge fortjenesten, dels for at kunne forlænge holdbarheden og en dyrkelse af det uniforme og evigt reproducerbare.

Specielt studsede jeg over de mælkesyregærede blandede grøntsager fra Dansk Helios. At man kan kalde dette produkt for innovativt er jo nærmest tragikomisk. Processen, der vel herhjemme primært er kendt fra saurkraut, men kan bruges til alle mulige grøntsager, er ca. 5000 år gammel og måske en af de mest basale metoder til konservering, man overhovedet kan forestille sig, der praktisk talt kun involverer salt og tid. Havenyt.dk har denne informative artikel om mælkesyregæring med et par opskrifter, hvis man er interesseret.

Men når produkter som disse ender på en liste som denne, så vidner det for mig at se kun om, hvor fremmedgjorte vi danskere er blevet over for fremstillingen af fødevarer. Forstå mig ret, jeg kan kun bifalde initiativet med at hædre gode danske fødevarer, og de af produkterne jeg har smagt – svedjerugmel, fåremælken, Lottes hvidløg, Hansens Uskyldige og Vesterhavsost – er alle glimrende produkter, der fortjener hæder og udbredelse. Specielt den Økologiske Fåresødmælk og Thises Vesterhavost er virkelig fremragende. Men jeg synes alligevel, det er svært at konkludere andet end, at der er så deprimerende lang vej igen til en levende madkultur i det her land.

Apropos mælkesyregæring, så er det altid underholdende at høre om mennesker, der virkelig går op i et bestemt emne, som for eksempel Alex Hozven, indehaver af Cultured Pickle Shop, der under en graviditet, som klichéen foreskriver, blev afhængig af sure ting, og efterfølgende startede egen butik, der specialiserer sig i denne ædle produktionsmetode.