Er du også godt sulten?
Mad i alle afskygninger er min store interesse. Bloggen her vil derfor indeholde alt lige fra egne madopskrifter, nye kulinariske produkter på markedet, spændende kogebøger, anmeldelser af restauranter samt generelle tanker og oplevelser indenfor den gastronomiske verden…
Håber alle interesserede vil deltage med kommentarer, egne opskrifter og opdagelser.
Lad mig starte med gøre opmærksom på min nye kogebog GRØNNE SAGER – SAMME GRØNTSAG PÅ 3 MÅDER, der udkom på Nyt Nordisk Forlag, den 12. november.
GRØNNE SAGER er ikke en vegetar- eller slankekogebog, men en enkel og praktisk guide til alle, der gerne vil udnytte grøntsagerne fuldt ud og få lidt ekstra variation i den daglige madlavning.
Med udgangspunkt i 33 af de mest almindelige grøntsager, har jeg lavet tre retter med hver. Retterne er en blanding af hele aftensmåltider, tilbehør og forretter og byder udover grøntsager på masser af fisk, skaldyr og kød af forskellig slags.
GRØNNE SAGER er således både tænkt som en inspirationskilde til lige at finde ud af, hvad man skal have til aftensmad og som et lille opslagsværk over forskellige tilberedningsmetoder af grøntsager.
GRØNNE SAGER burde være at finde i de fleste boghandlere rundt om i landet, men kan også købes her og mange andre steder på nettet.
Jeg har oprettet en facebook gruppe, hvis du er interesseret i at høre mere om denne bog.
Og du kan læse Anne Larsens anmeldelse i Søndagsavisen her.