/GODT SULTEN

Lørdag og søndag er dage, hvor de store gryder skal findes frem. For hvor det kan være svært at vente tre timer på maden en mandag aften, så er der jo i weekenden til gengæld intet problem ved at sætte maden over midt på dagen, og lade den stå og boble et par timer og fylde lejligheden med gode dufte.

Her er det ligeledes muligt at involvere ungerne med at skrælle og snitte og lave en dobbelt eller trippel portion og fryse resten ned. Så har man også fremragende freeze-away til en ekstra travl hverdagsaften.

Det herlige ved mange af de klassiske gryderetter som f.eks. ossobucco er, at selve forberedelserne ikke er specielt tidskrævende, så det er ikke fordi, at man skal sætte hele dagen af til at stå i køkkenet, man skal bare gå i gang i god tid.

Og når man så gør det, så gælder det endelig om også at bruge de billige udskæringer, som nakke, kæber, bryst, bov eller skanken som i tilfældet med ossobucco. Her får du en masse saft og kraft forærende, der er med til at skabe en kraftig og intens smag. Kødets struktur kræver til gengæld, at det får tilstrækkeligt med tid, før det bliv smørmørt og saftigt.

Ossobucco med appelsin/rosmarin gremolata (2 voksne og to børn x 2)

10 tykke skiver kalveskank
2 løg
4 stængler bladselleri
3 gulerødder
2 dåser flåede tomater
Olivenolie
Havsalt og friskkværnet sort peber
1 dl hvidvin eller vermouth
2 spsk hvidvinseddike
Hvedemel til panering
Grøntsags- eller kalvebouillon

Varm lidt olivenolie op i en stor gryde eller sautépande. Vend kødet i mel og brun ved kraftig varme, et par skiver af gangen. Krydr løbende med salt og peber.

Når alt kødet er brunet, skrues ned for varmen, kom de hakkede løg og hvidløg i og svits let. Kom vinen ved og kog gryden af. Læg kødet tilbage i gryden. Kom resten af de hakkede grøntsagerne ved og fyld bouillon på, så det lige dækker. Låg på og lad det simre i halvanden til to timer.

Når kødet er mørt, smages der godt til med salt, peber og hvidvinseddike.

Traditionelt serveres ossobucco med en såkaldt gremolata lavet af finthakket persille og citronskal og i nogle tilfælde også hvidløg. Her har jeg lavet en variation af rosmarin og appelsinskal, men det kan selvfølgelig gøre, som man vil.

Det klassiske tilbehør til en ossobucco milanese er enkel safran risotto. Jeg synes, at risotto kan blive lidt tungt i den her sammenhæng  og laver derfor som regel almindelige ris evt. tilsat safran eller et anden krydderi.

Til denne omgang blev det dog en blanding af perlebyg og perlespelt, skyllet og kogt i 20 minutter i letsaltet vand i forholdet 1 til 2. Altså 1 del korn til 2 dele vand. Du kan evt. smide en klat smør og lidt revet parmesan i til sidst, hvis du vil give det lidt risotto-stemning.