/GODT SULTEN

Salget af øl herhjemme er igennem længere tid faldet. Dels har et øget fokus på sundhed, generelt sat danskernes alkoholforbug ned, dels er ølforbruget blev overhalet af vinen.

I et forsøg på at råde bod på den udvikling har Carlsberg netop introduceret to nye produkter, der især er tiltænkt kvinderne. Grunden til, at det netop er kvinderne, der fokuseres på, skyldes, at det er dem, der bekymrer sig mest om sundheden, og dem der oftest vælger vin frem for øl.

I går inviterede Carlsberg så en række bloggere og andre interesserede til smagning af deres nye læskedrik BEO og øllen Velvet Ale og bad om vores vurdering.

BEO svarer i princippet lidt til en shandy – hvilket vil sige øl blandet med sodavand. I dette tilfælde har Carlsberg brugt en særlig maltsort til at brygge en meget, meget mild (0,2% alkohol indeholder det endelige produkt) og relativt sød “øl” uden at tilsætte ekstra sukker og blandet denne med en frugtjuice. Resultatet er altså en brygget drik, med følgende naturlig kulsyre og skum som en øl og en sød, forfriskende smag fra juicen.

BEO fremstilles i to varianter: Æble-Grøn the og Blod appelsin-Hibiscus.

Æble-Grøn the har en frisk, svagt gæret og forholdvis kort smag af æble. Den grønne the undslap ved denne smagning mine smagsløg. Den minder mig lidt om cider, men uden dog at være tilnærmelsesvis så sød som den typiske sodavandscider og uden at være så vinøs (og alkoholrig), som den klassiske franske cider. Et relativt anonymt produkt, der måske nok slukker tørsten på en mere behagelig måde end sodavand, men uden at byde på det helt store.

Den anden variant med blod appelsin og hibiscus skiller sig lidt mere ud fra, hvad jeg ellers har smagt inden for denne kategori og faldt mere i min smag. Her var både mere syre, sødme og bitterstoffer fra frugtjuicen, der ikke mindst gør den mere velegnet til mad. Som alternativ til hverdagsfrokosten, hvor man ikke ønsker alkohol kunne den fungere fint.

Carlsberg nye øl Vevel Ale var imidlertid mere interessant end de to “sodavand” og meget velegnet til mad, som vi også fik mulighed for at afprøve ved smagningen, hvor Carlsbergs huskok Marco Sganzerla bød på en række inspirerende bud på mad kreeret til denne øl. De forskellige serveringer viste et fint potentiale som madøl, specielt  til retter med fisk og skaldyr, men jeg kunne også forestille mig, at den ville kunne gå fint til en del (stærk) asiatisk mad eller enkle retter med fjerkræ.

Den oprindelige målsætning var at lave en øl, der overhovedet ikke indeholdte bitterstoffer, hvilket i følge brygmesteren Morten Ibsen, er det ved øllet, der ofte skræmmer kvinderne væk. Velvet Ale blev derfor i første omgang brygget helt uden humle og kun på hvede. Testsmagninger betød dog, at man endte med at tilsætte en lille smule humle til sidst i processen. Endvidere er der i denne overgærede øl brugt en vingær istedet for ølgær, der bibringer en smag der leder tankerne hen på både hvidvin og de belgiske øltyper lambic og geuze, uden dog at være nær så syrlig.

En meget rund og mild øl med syre og let sødme der virker behageligt forfriskende. Det er ikke en øl med stor kompleksitet og lang eftersmag, men tiltalende især på en varm sommerdag.

Hvorvidt Carlsberg vil formå at ramme de kvindelige forbrugere med denne øl, er jeg dog usikker på. En relativt høj alkoholprocent på 5,9% (0,1% højere end en Guld Tuborg), vil muligvis afskrække nogen, og så er der prisen på 40 kr. Selvom det som sådan ikke er dyrt for et bryg af denne kvalitet, så er det stadig relativt mange penge sammenlignet med det udbud af vin, der findes i samme prisklasse og som mange forbrugere er fuldt ud tilfredse med. Sat op på vægtskålen – stor øl vs. en hel flaske hvidvin – tror jeg stadig øllet vil tabe.