Dødens blogpølse
Så kom dagen. Hvor jeg måtte skrive igen.
Jeg tvivler på, at der er særlig mange, der har lagt mærke til mit fravær på bloggen her, men jo, det har faktisk været helt bevidst og i en erkendelse af, at jeg var utilfreds med den retning indholdet havde taget.
Jeg har fra sidelinjen fulgt den debat både kulinaria og madkulturen har rejst om bloggens natur, og kan kun helhjertet skrive under på kritikpunkterne fra begge sider. Jeg synes også, at den danske madblog af i dag mangler kritik, vrede, punk, indsigt og innovation.
Jeg synes, at madbloggen, som den har udviklet sig, er blevet endnu et deprimerende eksempel på et fuldstændig ligegyldigt og medløberisk, intetsigende livsstilssymbol.
Jeg har lagt mærke til, at der i debatten gentagende gange efterlyses navngivne eksempler, men jeg ønsker heller ikke at agere dommerkomité, udover at jeg da godt kan konstarere, at stort set alle danske madblogs efter min mening er ligegyldige og undværlige (inkl. min egen).
Dermed jo ikke være sagt, at vores madblogs ikke kan udfylde en rolle hen i retning mod ugebladenes. Men ja, jeg har et ønske om noget mere…
Og jo, du kan også godt hævde, at jeg bare kan bladre vidre og læse noget andet. Det gør jeg allerede. Men det ændrer ikke på min ringeagtelse af dem, der vælger at sælge deres publikum for ussel mammon eller bare forsætter i samme fuldstændigt ligegyldige spor.
Jeg begejstres af dem, der skyr det kommercielle og i stedet vælger det unikke, undersøgende og underlige…
En ting er sikkert…Godt Sulten skal nye veje…om du skal med er mindre vigtigt.
Hej Rasmus
Kan sgu ikke undgå at føle mig lidt ramt – har jo valgt den lidt kommercielle stil. Det der svier mest er dog at få hæftet ‘ligegyldige og undværlige’ på sig. For når man tager et standpunkt og vælger at oplyse som økologi, dyrevelfærd og om at mindske madspild + lave originale og opfindsomme opskrifter – ja, så er det lidt trist at det kategoriseres som ligegyldigt.
Jeg kan udmærket godt følge dig langt hen af vejen. Kom selv til at omtale den store mængde run-of-the-mill-blogs som ‘damebladsbloggere’ og får virkelig på puklen for det. Og med din holdning kan din blogliste godt undre mig lidt ;-)
Er spændt på at se hvor du er på vej hen. Håber på mere madpunk og flere barske holdninger.
Hej Malou,
Jeg ved ikke, om du behøver at føle dig specielt ramt :-) Dit indlæg om McDonalds er da et udmærket eksempel på noget af det, jeg efterlyser.
Men nej, jeg er ikke begejstret for den stigende grad af kommercialisering, der har spredt sig til blogosfæren. Primært fordi jeg tror, at mange meget let risikerer, bevidst eller ubevidst, at gå på kompromis med sig selv. Som et lille medie, der ofte ender med at bruge meget tid på dette ulønnede arbejde, er det let at lade sig smigre, når der pludselig dukker folk op og tilsyneladende for ens blå øjnes skyld tilbyder en masse gratis produkter.
Derfor er jeg også nået til den erkendelse, at det nytter ikke noget bare at sige, at jeg skriver ikke om det, jeg synes er underlødigt, amatøragtigt og kritisabelt. Det har ellers tidligere til dels været linjen her på bloggen, primært fordi jeg ikke gad bruge tid på det.
Men som jeg ser det, så må netop evnen til saglig kritik være udgangspunktet for om et medie kan påberåbe sig en vis form for eksistensberettigelse.
Om et medie er ligegyldigt og undværligt er i en vis forstand selvfølgelig altid en smagssag. For mit eget vedkommende kan jeg da for eksempel nævne, at jeg holder magasinet Gastro. Jeg kan godt lide at læse bladet og bliver da ind imellem også inspireret af deres opskrifter eller vinanbefalinger. Men for mig er det fuldstændigt at sammenligne med Alt for Damerne eller Vogue. Altså noget, der dybest set er ligegyldigt og undværligt tidsfordriv.
Der er ikke meget reel viden eller væsentlig kritik i det blad. Det skulle da lige være Jesper Uhrup Jensens mavesure morfarledere, der ikke ligefrem udmærker sig ved deres faglige substans.
Som sagt, jeg kan lide at læse bladet, men det bidrager ikke væsentligt til mit liv, og det er muligvis heller ikke intentionen. Efter et kritisk blik på min egen blog, mener jeg at kunne sige det samme om Godt Sulten. Det faglige indhold er for lavt og hovedparten af mine indlæg er dybest set netop ligegyldige og undværlige.
Jeg har fået mange positive tilkendegivelser for mine opskrifter, og dem er jeg alle rigtig glad for. De har i høj grad været med til at holde mig til ilden. Men ja, det er bare ikke rigtig nok længere…
Om og hvordan jeg kan løfte niveauet står stadig hen i det uvisse, men hvis det ikke bare skal være et personligt opskriftsarkiv på nettet, så har jeg brug for at gøre noget andet…
Mange hilsner
Rasmus
Jeg skal med!
Det her indlæg tager så toppen af ALT hvad jeg har læst so far.
Arrogance på højt plan?!!
@ Christopher…du er velkommen, når jeg engang finder de nye veje…
@ Lulle. Tak…at det virkelig er toppen af ALT, hvad du har læst so far, kan jeg kun tage som et kompliment…
Om kritik og selvkritik er et udtryk for arrogance, det ved jeg nu ikke, men jeg kan se, at du også selv stiller spørgsmålstegn ved det…
Rasmus
har nomineret din blog til en award….se mere her : http://foodgasme.blogspot.dk/2012/08/liebster-blog-awards.html