/GODT SULTEN

Efter en genial forret med røget ål i teriyakisauce med jordbær, som jeg havde fundet i Paul Cunninghams nye kogebog, stod menuen Sankt Hans aften på:

Sprængt kalvespidsbryst med blandet grønt og urter (6 pers.)

1½ kg sprængt kalvespidsbryst
300 g blandede rodfrugter (løg, porre, gulerødder)
3 fed hvidløg
10 peberkorn
3 laurbærblade

Kom kødet i en stor gryde. Rengør urterne, hak groft, kom med i gryden. Peberkorn og laurbærblade i og fyld vand på, så det lige dækker. Låg på og knald på blusset.

Så snart det koger, skrues ned til simre-niveau, og der skummes omhyggeligt af for fedt og urenheder. Kog i 2 timer og skum løbende af om nødvendigt. Efter 1½ times tid kom jeg også bunden af de grønne asparges og nogle af ærterbælgene med i kogevandet. Det er altsammen med til at give smag til den endelig sauce.

Tilbehør:
Små kartofler
Gulerødder
Grønne asparges
Forårsløg
Ærter
Hjertesalat
Kørvel
Sødskærm (også kendt som spansk kørvel – fundet hos Din Baghave)
Smør
Hybenroseeeddike

Skrub kartofler og gulerødder, bræk bunden af aspargesene, skær top og bund af forårsløg, bælg ærterne. Pluk krydderurter og salat, skyl og slyng i salatslynge til de er helt tørre.

For at den her ret rigtig skal lykkes, er du nødt til at investerer i gode, helt friske og gerne små, spæde grøntsager. Hvis de er for store, må du skære dem i mindre stykker. Altså ikke noget med frost og springe over, hvor grøntsagerne ikke kan bunde. Det kan du gøre til december.

Når kødet er færdig, løfter du det op af vandet, lægger det i et fad, dækker det med sølvpapir og stiller det i en lun ovn. Sæt kartoflerne over og kog dem 6-8 minutter. Sluk og lad trække tilsvarende tid i det varme vand. Lige inden servering hælderne du ærterne i gryden og lader dem ligge i 60 sekunder.

Kogevandet fra kødet sies omhyggeligt fra og alle urterne i gryden smides ud. Skyl gryden af og hæld kogevandet tilbage i gryden og lad det koge ind ved høj varme. Kog derefter de friske grøntsager i kogevandet. Først gulerødder (i alt ca. 5 min.), så asparges (ca. 3 min.), så forårsløg (ca. 1 min.). Løft op af kogevandet og læg til side. Kogevandet, der gerne skulle være reduceret til en 3-4 dl nu, smages til med eddike, salt og peber. Til sidst slukkes for blusset, og der piskes en stor klar smør i, ca. 50 g.

Kødet skæres i tykke skiver og anrettes sammen med grøntsager og urter i store dybe tallerkener. Serveres med saucen i kande ved siden af.

Svinekæber var i en kort periode lidt af et modefænomen indenfor et vist segment af de danske restauranter. Det skete sågar, at jeg stødte på denne udskæring i supermarkedet et par gange, men afgørende markedsandele fik den nu alligevel aldrig taget fra koteletten, mørbraden og nakkefiléten.

Derfor er det nu stadig et interessant stykke kød, der ved længere tilberedning resulterer i stor velsmag og smørmør trevlet konsistens af den lækreste slags.

Normalt har jeg tilberedt dem ved at braisere dem i en eller anden væske, som vin, marsala eller øl, men fornylig forsøgte jeg mig med at confitere dem, en metode der bestemt ikke trækker fra den gode smag og mørhed.

Confiterede svinekæber med ærter, nye kartofler, bøgehat og sprød salvie (4 pers.)

8 svinekæber
½-1 l svine- eller andefedt
4 fed hvidløg
10 kviste citrontimian
10 peberkorn
Groft havsalt

Trim overfladen af kæberne af for hinder og sener. Kom dem i en passende beholder, drys med rigeligt groft salt og lad dem trække i ca. fire timer. Børst saltet af kæberne og læg dem i en gryde. Kom fedtet ved sammen med hvidløg, timian og peber. Bring det stille roligt i kog og lad det simre på laveste blus i ca. 1½ time eller indtil kødet er helt mørt. Sluk for blusset. Låg på og lad kæberne køle af i fedtet.

Når kødet er kølet af kan det hele hældes på glas og fint holde sig i længere tid på køl. Man kan skrabe fedtet af og servere kødet koldt, skåret i tynde skiver eller lune dem let op i lidt af fedtet, som jeg gjorde her.

Tilbehør:
Kartofler
Ærter
Salvie
Bøgehat
Hønsefond
Hvidvin
Champagneeddike
Smør
Havsalt og sort peber

Kartoflerne skrubbes og koges lige akkurat møre. Alt efter størrelse, så plejer jeg at koge dem i ca. 6-8 minutter og lade dem trække samme tid i kogevandet.

Rigeligt med store salvieblade plukkes af stilken og ristes sprøde på en stor pande i en god klat smør ved lav til middel varme. I alt ca. 6-8 minutter, vendes halvvejs, og lægges derefter på et stykke køkkenrulle og drysses med lidt fint havsalt. Gem smørret på panden.

Tjek bøgehattene for jord og del dem. Rist let i smørret på panden med salviesmørret. De bælgede ærter lunes med i de sidste 60 sekunder, krydr med salt og peber.

Panden koges af med en god sjat champagneeddikke. Hæld et glas hvidvin på og lad det koge lidt ind. Hæld så fonden på og lad det koge ind til en god konsistens. Smag omhyggeligt til med salt og peber, evt. lidt citronsaft. Sluk for blusset og pisk til sidst en stor klat smør i.

Anret kød, kartofler, ærter og svampe, gerne i en dyb tallerken. Drys rundhåndet med salvieblade og server med saucen i en kande ved siden af.

Det er næppe gået nogen forbi i madblogossfæren, at FDB har taget initiativ til en konkurrence, der efter sigende går ud på at kåre danmarks bedste madblogger.

Der er nogen, der har været så venlige at nominere min blog til konkurrencen. Jeg aner ikke, hvem det er, men tusind tak for komplimentet. Jeg må imidlertid skuffe den søde sjæl og meddele, at som andre bloggere også allerede har meldt ud, så ønsker jeg heller ikke at deltage i konkurrencen.

Flere andre har kritiseret konkurrencekonceptet, der handler om at få flest stemmer fra ens “fans”. Der er godt nok koblet et dommerpanel på, der så efterfølgende skal tage stilling til, hvem der så er “bedst” af de mest populære.

For mig at se havde det været mere logisk og interessant, hvis man havde byttet om på rækkefølgen og ladet dommerpanelet komme ind fra starten. Hvis de havde udvalgt 5-10 stykker ud fra de opstillede kriterier og herefter bedt folk om at stemme.

Ikke at jeg ville forvente at klare mig specielt godt under nogle omstændigheder, men det andet svarer til, hvis man skulle vælge danmarks bedste trykte magasin, og så først så på hvem der havde flest læsere og bagefter lod et dommerpanel vælge blandt dem. Jeg tvivler på, at resultatet i mine øjne ville være et kvalificeret og sagligt bud, der kom ud af en sådan konkurrence.

Konkurrencer kan være meget skægge, men som regel bunder de i kommercielle interesser, der ikke har så meget med konkurrencen at gøre. FDB udtaler, at alle de ansatte bare er så tossede med mad, at de slet ikke kunne lade være. Det er selvfølgelig dejligt at høre, men jeg ville nu foretrække, hvis de fik nogle bedre varer på hylderne først.

Aspargessæsonen er over os. Endelig. Og det er bare med at spise løs inden det hele er slut igen…omkring Sankt Hans plejer man at sige. De danske er ikke rigtig kommet ud i supermarkederne endnu, hvor de peruvianske er blevet afløst af de spanske…og de spanske går også nok, men hos Din Baghave kan man da få de danske. Endda i en økoversion…klart at foretrække. Her er et hurtigt bud på en lidt anderledes forret.

Letrøget laks, asparges og frossen rygeost (2. pers.)

1 laksesteak, helt frisk og gerne øko
3-4 grønne asparges
Rygeost
Citronsaft
Olivenolie
Salt og peber

Start med at lægge to store spiseskefulde rygeost i et stykke sølvpapir, rul sammen og læg det i fryseren. Rygeosten skal være helt frossen, så alt afhængig af din fryser, skal dette nok gøres 3-8 timer før brug.

Fjern skindet fra laksen, krydr med lidt salt og peber og steg i 1-2 minutter på den ene side. Tag af panden og skær fisken i pæne kvadratiske stykker. Læg fisken i en passende beholder med låg og skyd røg ind med en røgpistol. Dæk straks og lad det stå i ca. 5 minutter.

Lav tynde strimler af aspargesene med en tyndskræller og læg dem i isvand til de bliver sprøde i det. Dræn, dup forsigtigt tør med lidt køkkenrulle, dryp lidt citronsaft og olivenolie ud over og krydr med lidt salt.

Arrangér laks og asparges på et par tallerkener og riv den frosne rygeost udover og servér straks. En dekorativ urt, f.eks. brøndkarse, ville have gjort sig godt på billedet og i retten, men det havde jeg ikke lige.

Salget af øl herhjemme er igennem længere tid faldet. Dels har et øget fokus på sundhed, generelt sat danskernes alkoholforbug ned, dels er ølforbruget blev overhalet af vinen.

I et forsøg på at råde bod på den udvikling har Carlsberg netop introduceret to nye produkter, der især er tiltænkt kvinderne. Grunden til, at det netop er kvinderne, der fokuseres på, skyldes, at det er dem, der bekymrer sig mest om sundheden, og dem der oftest vælger vin frem for øl.

I går inviterede Carlsberg så en række bloggere og andre interesserede til smagning af deres nye læskedrik BEO og øllen Velvet Ale og bad om vores vurdering.

BEO svarer i princippet lidt til en shandy – hvilket vil sige øl blandet med sodavand. I dette tilfælde har Carlsberg brugt en særlig maltsort til at brygge en meget, meget mild (0,2% alkohol indeholder det endelige produkt) og relativt sød “øl” uden at tilsætte ekstra sukker og blandet denne med en frugtjuice. Resultatet er altså en brygget drik, med følgende naturlig kulsyre og skum som en øl og en sød, forfriskende smag fra juicen.

BEO fremstilles i to varianter: Æble-Grøn the og Blod appelsin-Hibiscus.

Æble-Grøn the har en frisk, svagt gæret og forholdvis kort smag af æble. Den grønne the undslap ved denne smagning mine smagsløg. Den minder mig lidt om cider, men uden dog at være tilnærmelsesvis så sød som den typiske sodavandscider og uden at være så vinøs (og alkoholrig), som den klassiske franske cider. Et relativt anonymt produkt, der måske nok slukker tørsten på en mere behagelig måde end sodavand, men uden at byde på det helt store.

Den anden variant med blod appelsin og hibiscus skiller sig lidt mere ud fra, hvad jeg ellers har smagt inden for denne kategori og faldt mere i min smag. Her var både mere syre, sødme og bitterstoffer fra frugtjuicen, der ikke mindst gør den mere velegnet til mad. Som alternativ til hverdagsfrokosten, hvor man ikke ønsker alkohol kunne den fungere fint.

Carlsberg nye øl Vevel Ale var imidlertid mere interessant end de to “sodavand” og meget velegnet til mad, som vi også fik mulighed for at afprøve ved smagningen, hvor Carlsbergs huskok Marco Sganzerla bød på en række inspirerende bud på mad kreeret til denne øl. De forskellige serveringer viste et fint potentiale som madøl, specielt  til retter med fisk og skaldyr, men jeg kunne også forestille mig, at den ville kunne gå fint til en del (stærk) asiatisk mad eller enkle retter med fjerkræ.

Den oprindelige målsætning var at lave en øl, der overhovedet ikke indeholdte bitterstoffer, hvilket i følge brygmesteren Morten Ibsen, er det ved øllet, der ofte skræmmer kvinderne væk. Velvet Ale blev derfor i første omgang brygget helt uden humle og kun på hvede. Testsmagninger betød dog, at man endte med at tilsætte en lille smule humle til sidst i processen. Endvidere er der i denne overgærede øl brugt en vingær istedet for ølgær, der bibringer en smag der leder tankerne hen på både hvidvin og de belgiske øltyper lambic og geuze, uden dog at være nær så syrlig.

En meget rund og mild øl med syre og let sødme der virker behageligt forfriskende. Det er ikke en øl med stor kompleksitet og lang eftersmag, men tiltalende især på en varm sommerdag.

Hvorvidt Carlsberg vil formå at ramme de kvindelige forbrugere med denne øl, er jeg dog usikker på. En relativt høj alkoholprocent på 5,9% (0,1% højere end en Guld Tuborg), vil muligvis afskrække nogen, og så er der prisen på 40 kr. Selvom det som sådan ikke er dyrt for et bryg af denne kvalitet, så er det stadig relativt mange penge sammenlignet med det udbud af vin, der findes i samme prisklasse og som mange forbrugere er fuldt ud tilfredse med. Sat op på vægtskålen – stor øl vs. en hel flaske hvidvin – tror jeg stadig øllet vil tabe.

På mit aftenskolehold bruger jeg ofte makrel til at undervise i, hvordan man fileterer en hel fisk. Dels fordi det er en af de få fisk, man rent faktisk kan få fat i med både hoved, hale og indvolde, dels fordi den er relativt lille og derfor knap så “skræmmende” første gang, man skal give sig i kast med kniven.

Dertil er grillet/sprødstegt makrel en fremragende spise, der kan lokke forårsmilet frem for en slik. Som en variation over den klassiske røgede makrel har jeg til denne friske makrel lagt røgen ved siden af en i enkel rygeostcreme. Æbleeddikemarinerede rødbeder giver lidt tiltrængt syre til den møre, fede fisk og frisk ramsløg lidt bid. Der er også lidt lynsauteret babyspinat, der kan godt udelades, men det er med til at gøre retten til et helt frokostmåltid.

Stegt makrel med rygeostcreme, rødbede og ramsløg (2 pers.)

Køb endelig makrellerne hele. På den måde kan du også bedre sikre dig, at de er helt friske, og når du selv gør dem i stand, er prisen også helt i bund.

1 makrel
1 rødbede
2-3 spsk rygeost
Sødmælk
Æbleeddike
Frisk babyspinat
Olivenolie
Havsalt og friskkværnet sort peber
Ramsløg

Fileter fisken og pluk forsigtigt benene ud langs midten af hver filet. Krydr med lidt salt på begge sider og stil på køl.

Skræl rødbeden og skær i meget små tern. Vend et par spiseskefulde æbleeddike i, lidt olivenolie, salt og peber og lad det trække 5-10 minutter. Brug evt. også lidt honning eller lignende, hvis din eddike er meget syrlig.

Kom rygeosten i en skål og pisk den sammen med sødmælk, lidt ad gangen, indtil du har en luftig og cremet konsistens. Smag til med salt og peber og evt. lidt citronsaft.

Rul et par ramsløgblade sammen til en cigar og skær dem i chiffonade, hvilket vil sige lange tynde strimler.

Varm en pande op, kom lidt olivenolie på og læg fisken på med skindsiden ned af. Tryk ned på fisken de første 10 sekunder, så den ikke krøller helt sammen og lad den så stege ved middel varme uden at du rører mere ved den indtil fisken er lun på oversiden. Den skal ikke vendes. Krydr med peber og dryp evt. lidt citronsaft på.

Mens fisken steger lynsauteres fisk babyspinat i en lille smule olivenolie indtil den lige er faldet sammen. Krydr med salt og peber.

Anret spinat med fisken ovenpå, kom en skefuld rygeostcreme og marineret rødbede ved og drys til sidst med ramsløg.

Stenbiderrogn skal spise i massive mængder her i den korte sæson. Derfor kan det også være meget rart med et alternativ til den klassiske servering med blinis, creme fraiche og rødløg. 

Her er et bud, lettere inspireret af en lille Noma anretning, hvor rognen røres med rygeostcreme og smøres ud mellem en tynd skive rugbrød og sprødt kyllingeskind. Rygeostcremen i opskriften her er i hvert fald tyvstjålet fra kogebogen Noma – Tid og sted i det nordiske køkken. Resten må jeg selv tage ansvaret for.

Stenbiderogn, jordskokkepuré, rygeostcreme og ristet rugbrød (2 pers.)

100-200 g stenbiderrogn
5 jordskokker
1 dl piskefløde
60 g rygeost
20 g mælk
20 g piskefløde
Salt og friskkværnet peber
Dild
Citron
1 skalotteløg

Skræl de 4 jordskokker og vask den sidste. De skrællede skokker skæres i små tern og koges helt møre i let saltet vand. Samtidig hældes fløden i en lille gryde og sættes over ved lavt blus, hvor det koger ind til det er helt tykt og cremet. Dræn jordskokkerne omhyggeligt, stil tilbage på blusset og lad dem dampe så tørre som muligt. Med stavblender puréres jordskokkerne, og man kommer langsomt fløden i lidt ad gangen, indtil puréen har en god konsistens. Det er ikke sikkert, du skal bruge al fløden. Smag til med citronsaft, salt og peber og hold lun ved lavt blus.

Skær meget tynde skiver rugbrød. Pensl med lidt olivenolie og giv hver skive et lille drys salt. Bag i ovnen ved 200 grader til de er sprøde, 6-8 minutter.

Pisk rygeost med 20 g fløde og mælk og lidt fintkhaket dild. Smag til med salt og peber.

Skær ultratynde skiver af den sidste jordskok og af skalotteløget og hak lidt mere dild.

Smag på rognen og giv den evt. lidt eksta salt om nødvendigt. Arranger i to dybe tallerkener. Først jordskokpuré, så rogn, så klatter af rygeostcremen, med en skive rå jordskok, en løgring eller to og tilsidst lidt dild, et vrid med peberkværnen og det ristede rugbrød.

Igennem det sidste stykke tid har jeg hver dag kogt og braiseret, siet gennem en finmasket spidssigte, monteret, sauteret, legeret og smagt til. Desværre er det hele kun foregået på papir, da jeg i øjeblikket sidder og oversætter en kogebog, der udelukkede omhandler emnet saucer.

Som man måske kan forestille sig, er det en opgave, der med jævne mellemrum kan få det til at rumle i smagsløgene.

I fredags stod aftensmaden så på en ribeye krabat af dimensioner, og den lagde ligesom op til en sauce béarnaise. Jeg kan – med en vis stolthed i stemmen, synes jeg selv – sandfærdigt erklære, at jeg aldrig har serveret en bearnaise, som jeg ikke selv har lavet fra bunden.  

Det er nu ikke fordi, at jeg har så mange opskrifter med mig hjemmefra, men af en eller anden grund lærte jeg for mange år siden, hvordan man laver bearnaise, og siden da har jeg lavet den selv. Dels er det ikke særlig svært og så smager det bare forbløffende meget bedre. Jeg synes ofte, at de bearnaiser, man kan købe sig til har en let metallisk smag og generelt er de alt for søde i det. En bearnaise skal have udtalt syre i smagen for at give modspil til oksekødet. Men måske er det også en af grundene til at mange børn hælder til industriens imitationsprodukt. Sørgeligt.

I kogebogen jeg oversætter, kunne jeg se, at han tilberedte den på en lidt anden måde end jeg har gjort, og da bogens forfatter er en af de helt store saucemestre, måtte jeg selvfølgelig prøve hans metode af. Helt loyal var jeg nu ikke. Jeg brugte ikke usaltet smør og klarede det ikke, som opskriften ellers foreskriver, og jeg var også lidt mere rundhåndet med estragonen. Men sådan her blev den altså lavet og resultatet uhørt godt.

Bearnaise sauce (4-6 pers.)

4 spsk hvidvinseddike
12 estragonstilke
1 skalotteløg
10 peberkorn
4 æggeblommer
250 g smør
salt og friskkværnet peber
bladene af 12 store stilke estragon 
½ citron

Pluk bladene af estragonstilkene og hak stilkene og skalotteløg fint. Kom vineddike, løg, de hakkede stilke og knuste peberkorn i en lille gryde og kog ved lav varme, indtil du har ca. 1 spsk tilbage. Si reduktionen ned i en ren gryde og lad til stå til den er kold.

Tilsæt æggeblommer til eddikereduktionen og kom 3 spsk koldt vand ved. Sæt gryden over ved svag varme og pisk, sørg for at piskeriset kommer helt rundt i bunden af gryden. Mens du pisker, øges varmen stille og roligt, så saucen langsomt og gradvist emulgerer, og bliver fed og cremet i løbet af 4-6 minutter. Lad den endelig ikke blive for varm og i hvert fald ikke mere end 65° C.

Skær smørret i tern, skru ned for blusset igen og pisk så smørret i, lidt ad gangen. Jeg tager gerne gryden lidt til og fra blusset, så jeg har kontrol over temperaturen. Varm den igennem til den er lun, mens der stadig piskes. Smag til med salt og peber og pisk så tilsidst den finthakkede estragon i sammen med citronsaften. Smag til igen, og pisk godt igennem indtil den har en god temperatur, tjek løbende med en ren  lillefinger. Server med det samme.

Tilberedt på denne måde bliver saucen meget luftig og cremet og med en rigtig god syrebalance. Døm selv.

Billedet øverst viser en anden glæde ved bearnaise sauce lavet fra bunden og på rigtig smør. Er der noget tilbage af saucen, stil den endelig i køleskabet. Så er der bearnaisesmør til frokosten næste dag eller natmaden samme aften, og med en rest bøf på toppen og en skive hjemmebagt rugbrød, så bliver det ganske enkelt ikke meget bedre.

Hvis du er et sødt og rart menneske…og det ved jeg jo, at du er…så sender du lige en stemme min vej på en af de opskrifter, jeg har sendt ind til en avocadoolie konkurrence. Jeg ville blive så glad…

Man må sende tre opskrifter ind til konkurrencen. Men i første omgang er det blevet til to. Den tredje følger snarest…

Klik her for at stemme på en af de foreløbig to opskrifter, der følger nedenunder…

Avocadoolien har en delikat røget tone, der i kombination med lidt trøffelolie og balsamicoeddike giver en genial dressing. Den røgede smag understøttes i denne opskrift af de grillede avocado, en lille detalje, der også rent visuelt gør den her mættende salat mere end sædvanlig god.

Kyllingesalat med grillet avocado (2 pers.)

150 g champignon
150 g grønne bønner
200 g kyllingebryst
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
50 g babyspinat
1 avocado
1 spsk trøffelolie
2 spsk avocadoolie
1 spsk hvid balsamicoeddike
Havsalt
Friskkværnet sort peber
Parmesan

Hak skalotteløg og hvidløg fint og steg forsigtigt over lav varme i lidt olie på en stor pande uden at det tager farve. Skær champignonerne i kvarte og steg sammen med løgene i et par minutter. Nip bønnerne i begge ender og kom dem med på panden. Krydr med salt og peber og steg videre indtil bønnerne er færdige. Tjek efter 5-6 minutter. Jeg foretrækker de stadig lige har lidt bid.

Samtidig varmes en grillpanden op over en god varme. Giv kyllingebrysterne et par slag i den tykke ende, så tykkelsen bliver nogenlunder ensartet, krydr med salt og peber, pensl med lidt olie og grill i ved middel varme i 5-7 minutter på hver side, alt afhængig af tykkelsen. Del avocadoen i fire, fjern skindet og lad den stege med på grillpanden i de sidste tre minutter, halvandet minut på hver skæreflade.

Skyl og tør babyspinaten og læg den i bunden af en stor salatskål. Arranger de stegte bønner og champignon i midten med kyllingen skåret i mindre stykker og avocadoen ovenpå.

Lav en dressing af 1 spsk trøffelolie, 2 spsk avocadoolie, en spsk hvid balsamicoeddike og salt og peber. Smag til og fordel dressingen ud over salaten. Til sidst rives store parmesanflager udover. Server med brød til.

Den anden opskrift i konkurrencen er en enkel lille forret, der virkelig egner sig til gæster på terrassen. Alt kan du lave klar på forhånd og uden problemer kan du kreere en dekorativ lille anretning, der vil glæde de fleste.

Koldrøget skinke med grønne sager (2.pers.)

4 skiver koldrøget skinke
Avocado
Agurk
Dild
Pistacienødder
Avocadoolie
Citronsaft
Havsalt og friskkværnet sort peber

Lav en 30-40 små kugler af agurk og avocado med et parisiennejern, jeg brugte et på 10 mm. Alternativt kan du selvfølgelig lave små tern med en kniv.

Åbn et nogenlunde tilsvarende antal pistacienødder, fjern evt. skallen og vend nødder, avocado og agurk med avocadoolie, finthakket dild og smag til med citronsaft, havsalt og peber.

Anret skinken på tallerkener og fordel salaten ved siden af. Lidt brød og et glas køligt hvidvin til, så går det meget godt.

Klik her for at stemme på din yndlingsopskrift…

Smørrebrød er for os danskere uløseligt forbundet med frokost, men der er faktisk ikke nogen grund til ikke også at gøre brug af denne velkendte form til aftensmaden, specielt som en forret.

Til gengæld siger det næsten sig selv, at man nok bør undgå de mest velkendte klassiskere fra frokostbordet, pompøse eller ej. Lad dig i stedet inspirere af selve princippet med et stykke rugbrød i bunden og et eller andet oven på og skab så din egen kreation.

Her er et enkelt bud:

Ristet rugbrød med røget torsk, citroncreme og dildsalat (10 pers.)

10 tynde skiver rugbrød
Olivenolie
10 skiver røget torsk
2½ dl creme fraiche 18%
1 citron
Havsalt og friskkværnet sort peber
Dild
Baby bedeblade
2-3 radiser

Skær rugbrødet ud i tynde skiver. Meget gerne et hjemmebagt et med masser af kerner. Dryp med lidt olivenolie og krydr med lidt havsalt og bag i ovnen ved 200 grader i 8-10 min.

I mellemtiden skylles lige dele salat og dild, tørres omhyggeligt og vendes sammen. Creme fraichen piskes med fintrevet skal af en citron og smages til med salt og peber. Radiser skæres i helt tynde skiver, evt. på et mandolinjern.

Anret salaten på det lune rugbrød, så fisken ovenpå, en stribe citroncreme og til sidst dækkes toppen med radiseskiver og hvert enkelt stykke får lige et vrid med peberkværnen.

Ristet rugbrød og røget fisk kalder på champagne, cava eller noget i den boldgade.