Korrekt mærkning?
Jeg har længe været af den overbevisning, at man formentlig kunne rykke ved folks indkøbsvaner, hvis producenterne blev tvunget til at vise og skrive, hvad deres produkt indeholdte, og hvordan det var blevet fremstillet, i stedet for at kunne pakke det ind i vildledende reklameidyl.
For eksempel, hvis et produkt indeholdte jordbæraroma, og der rent faktisk ikke var brugt jordbær, som vi alle forstår og opfatter et jordbær, altså fysisk og håndgribeligt, så måtte man ikke sætte et billede af jordbær på indpakningen.
Man kunne også forestille sig, at hvis hønen, der havde lagt ægget var en burhøne, så kunne man passende skrive, hvor mange andre høns, den havde levet sammen med pr. kvm, hvor gammel den var, da den blev slagtet, og hvad den havde fået at spise. Måske endda vise et billede af forholdene. Ikke noget med en illustration af en glad høne, der leder efter korn eller bondegårdsidyl anno 1950.
Jeg troede, at der var regler om, at reklamer ikke måtte være vildledende, men alligevel synes jeg, at supermarkederne er fyldt med eksempler, hvor emballagen tegner et fuldstændig urealitisk billede af indholdet og produktionsforholdene. Hvordan hænger det sammen?
Jeg kan også godt lide den grafiske designer James Reynolds Far Foods koncept. En alternativ emballage til supermarkeder, der viser hvor langt råvaren er blevet transporteret, og hvor meget CO2 der dermed er blevet udledt. I den forbindelse kunne man også spørge om det giver mening, at kalde en appelsin eller en kiwi økologisk, hvis den er blevet transporteret mange, mange tusinde kilometer?