Hverdagsmad – sauterede ærter
Her er en hurtig og enkel måde at tilføre lidt ekstra knas og smag til en bakke nye ærter.
Sauterede ærter med pistacienødder og estragon (2 pers.)
150 g bælgede ærter
En håndfuld frisk estragon
20 g smør
100 ml hvidvin eller en lys hedvin
1 dl pillede, saltede pistacienødder
Havsalt
Friskkværnet sort peber
Bælg ærterne, fjern skallen fra pistacienødderne og pluk estragonbladene, så det hele ligger klar. Varm en lille pande op over god varme. Hæld vinen på panden og lad den koge ind et øjeblik. Kom ærterne på panden og sautér dem i 60 sekunder.
Kom smørret på panden sammen med estragon og pistachienødderne. Vend sammen, så det hele bliver let glaseret. Tag af varmen, så snart smørret er smeltet. Smag til med havsalt og friskkværnet peber. Servér med det samme.
Halløj det ser godt ud ! Ærter SKAL spises friske.
Enig. De frosne kan godt bruges til en suppe eller puré. Men de friske skal man ikke pille så meget ved…men den her fungerer nu ret godt.