Stikkelsbær og hyldeblomst

De her røde stikkelsbær kunne jeg ikke stå for. Og straks meldte der sig en lyst til at lave stikkelsbærgrød, hvilket egentlig var lidt mærkeligt, for det har jeg ikke prøvet at lave før.

Men hvad kunne man tilføre som en ekstra smagsgiver udover den sædvanlige sukker og vanille? Kille Enna har en opskrift på stikkelsbærsorbet med estragon i hendes seneste bog Smag, hvilket gav mig denne tanke…

Rød stikkelsbærgrød med vanille og stjerneanis (8 pers.)

1 kg stikkelsbær
400 g sukker
1 stang vanille
1 hel stjerneanis
3 dl vand
Piskefløde
Evt. kartoffelmel

Skyl bærrene og nip stilken og blomsten væk med en lille kniv. Hæld vand og sukker i en gryde og bring det i kog. Del vanillestangen i to, skrab kornene ud og kom både stang og korn i gryden sammen med bærrene og den hele stjerneanis. Lad det komme op og koge igen, skru så helt ned på allerlavest blus og lad det stå og småboble i ca. 10 min. Hvis du synes kan grøden evt. jævnes ved at piske en spsk kartoffelmel i, men jeg synes egentlig ikke, at det var nødvendigt.

Hæld grydens indhold i en passende beholder med låg og stil i køleskabet til det er helt koldt.

Ved servering fiskes vanillestang og stjerneanis op, og grøden anrettes i dybe tallerkner med lidt iskold piskefløde på toppen.

Da jeg havde stillet grøden på køl til næste dag, følte jeg stadig at der manglede et eller andet for at desserten sådan blev rigtig helstøbt. Et sprødt element virkede passende, hvilket gav mig tanken at en friteret hyldeblomstskærm da lige måtte være sagen.

Dette er ikke strengt nødvendigt – grøden smagte glimrende bare med lidt fløde, men hvis du nu har adgang til friske udsprungne hyldeblomster, så passer det altså ret godt sammen.

Friterede hyldeblomstskærme

8 hyldeblomstskærme
150 g hvedemel
50 g rørsukker
2 dl sødmælk
½ økologisk citron
3 æg
Havsalt
½ l vindruekerneolie
Flormelis

Klip otte hele hyldeblomstskærme af, ryst dem let og tjek at der ikke er dyr i.

Bland mel, sukker, salt samt saft og fintreven skal af den halve citron. Pisk omhyggeligt mælk og æg i til du har en glat pandekagelignende dej.

Varm olien op i en lille gryde. Tjek temperaturen med en tændstik eller lign. ved at stikke træet ned i olien. Når det bobler let omkring træet, er olien klar.

Dyb en hyldeblomstskærm omhyggeligt i dejen – det er kun blomsterne, man skal spise og ikke for meget af den grønne stilk, der godt kan give lidt ondt i maven – lad den dryppe af et par sekunder og læg den så ned i olien med stilken op ad. Friter indtil dejen er gylden og sprød. Løft op, læg på fedtsugende papir og gentag med resten af skærmene.

Til sidst drysses der med lidt flormelis og grøden serveres med en blomst på toppen.

4 Comments

  1. Lone Andersen siger:

    Dejligt:-) Dog må jeg indrømme, at jeg synes, det også kan være rigtig dejligt at fritere i olivenolie. Sådan lidt ligesom “hjemme i Spanien”.

    Mvh.

    Lone

  2. Godtsulten siger:

    Tak Lone. Og ja, andre olier kan selvfølgelig også bruges til at fritere…det var bare, hvad der lige var ved hånden i sommerhuset.

    Hilsen
    Rasmus

  3. Signe siger:

    Det lyder godt nok lækkert. Jeg er vokset op med en mor, som havde barndomstraumer omkring stikkelsbærgrød, men det er da heldigvis ikke gået i arv – særligt de røde er meget lækre. De friterede blomster giver lige der der ekstra :-)

  4. Godtsulten siger:

    Tak Signe,
    Måske du skulle prøve at servere denne version for din mor. Madtraumer fra barndommen skyldes jo ofte, at retterne ikke er blevet lavet ordentligt. Den her fik jeg i hvert fald ikke nogen klager over, hverken fra børn eller voksne… :)

    Rasmus

Leave a Reply