Husmandskost

Jeg forestiller mig, at en simpel dansk bondemand også kunne have spist noget, der mindede en hel del om det her en lun sommerdag i juni for 100 år siden. Men så kan han nu heller ikke være gået helt utilfreds i seng.

Dampet sommerkål med bacon, nye kartofler, tomater og blødkogt æg (2 pers.)

½ sommerkål
10-12 nye kartofler
6 tykke skiver røget bacon
6 små tomater
2 æg
Lidt krydderurt (her er det citrontimian)
Olivenolie
Havsalt og friskkværnet sort peber

Varm en pande op og steg baconen (evt. i et par dråber olivenolie) ved middel varme indtil den er sprød. Skrub kartoflerne og sæt dem over i godt saltet vand. Bring vandet i kog og lad det boble i 6-8 minutter, indtil de lige akkurat er møre. Løft kartoflerne over i en skål, men bevar en smule af vandet i gryden. Dæk kartoflerne til. Kom den fintsnittede kål i vandet og damp den i et par minutter. Samtidig blødkoges de to æg.

Anret to dybe tallerkner med kål i bunden og giv den lige et skvæt god olivenolie og lidt salt og friskkværnet peber. Læg de halverede kartofler og tomater ovenpå, og så et par skiver bacon. Flæk æggene i to og læg på toppen, så blommen løber ud. Lidt salt og peber igen og drys til sidst med en krydderurt.

4 Comments

  1. Nårhhh, hvor ser det godt ud – lige mad for mig :-)

    Mange hilsner
    Birthe

  2. Godtsulten siger:

    Tak. Egentlig bare resultatet af de ting, vi lige havde i køleskabet. Men sålænge der er tale om ordentlige danske råvarer i sæson, så skal der jo heller ikke så meget mere til… :)

    Hilsen
    Rasmus

  3. foodfanatic siger:

    Kære Rasmus

    Det er fantastisk at se, hvordan du får noget så enkelt til at ligne det rene gourmetmad. Jeg tror ikke, at der er mange derude, der ville kunne sige nej til sådan en portion.

    Kh Nadia

  4. Godtsulten siger:

    Kære Nadia,

    Tusind tak for de pæne ord. Godt at høre, at det kan vække appetitten… :-)

    Bedste hilsner
    Rasmus

Leave a Reply