Branded Ramsay

Det blev bemærket, at Gordon Ramsay ikke længere var at finde med nogle af sine mange restauranter på dette års liste over verdens 50 bedste restauranter. Samme liste, hvor Noma som bekendt har fået en imponerende tredjeplads.

Gordon Ramsay er en af de få kokke i verden, der både forsøger at drive et kæmpe restaurant-emperie, bestående af over 25 restaruanter fordelt over hele verden, hvor af en del af dem stadig har en eller flere stjerner i Michelin-guiden, løbende optræder i forskellige tv-programmer og udgiver kogebøger i en lind strøm.

På mange måder kan han vel dårligt betegnes som kok længere, han er i højere grad blevet et kokkebrand, der signalerer en bestemt stil både på tallerkenen og bestemt også i køkkenet, hvor han om noget er berømt for at kunne sige fuck mere end selv Frank Booth.

At branded Ramsay er i fokus ser man også på hans seneste kogebog Mad & Gæster, hvor forsiden, som man kan se, er prydet af hans arrede ansigt og navnet blæst helt op med store røde bogstaver. Inden i fortsætter stilen, hvor der næsten er lige så mange billeder af ham, enten alene eller spisende sammen med sin familie, som der er billeder af maden.

Det irriterer mig altid lidt, når kokken i den grad skubbes i forgrunden. Men det samme kan selvfølgelig siges om flere af de andre celebrity-chefs, som J. Oliver og N. Lawson.

Maden og opskrifterne fejler ikke noget. Og det er trods alt det vigtigste. Ramsays stil er for mig mere engelsk end f.eks. Olivers, der er så udpræget italiensk i sin tilgang til maden. Det betyder også, at maden generelt er lidt mere rustik i det, der er lidt mere comfort food over mange af retterne, hvilket sådan set passer meget godt til den kommende sæson.

Opskrifterne er en blanding af klassikere ind imellem med et lille twist og mere originale retter, uden at det dog bliver decideret eksperimenterede. Men der er god inspiration af hente til både hverdags- og weekendmaden.

Når det så er sagt, så synes jeg bogen skuffer lidt i forhold til titlen Mad & Gæster. For det virker ikke på mig som om, at bogens opskrifter er specielt udviklede og udvalgt til at være velegnet som gæstemad. I en sådan kogebog forventer jeg umiddelbart, at alle opskrifter som minimum er beregnet til 8 personer. Her svinger de mellem 2 og 10 og de fleste er til 4 personer. Det er selvfølgelig nemt at gange op selv, men jeg synes det viser, at retterne ikke er gennemprøvet til mange mennesker, og dermed mangler der også anvisninger, der kan være relevante, når man laver store portioner.

Der er heller ikke gjort nogen stor indsats for at beskrive arbejdsgange, og hvordan man bedst muligt kan forberede sig, så man ikke behøver at stå for længe i køkkenet efter gæsterne er ankommet. De er der hist og her, men det er slet ikke et gennemgående træk.

Bogen er fantastisk smukt fotograferet af Ditte Isager, en af de allerbedste danske madfotografer, der meget fortjent er slået igennem internationalt med sin lidt mørke og rustikke stil, der passer fremragende til denne bogs opskrifter.

På baggrund af de appetitlige opskrifter og ultra delikate billeder, kan bogen godt anbefales, man skal bare ikke regne med at få en kogebog med decideret gæstemad.

Mad og gæster, Gordon Ramsay
Foto: Ditte Isager
Lindhardt og Ringhof, 299, 95 (vejl.)

Leave a Reply