Ny vin på nye flasker

Jeg er typen, der er begejstret for, men relativt uvidende om vin, og derfor desværre ikke altid i stand til at kunne spotte den gode vin fra den mindre gode. Derfor lader jeg mig også lokke af etiketter, når de er kreative og smukke som nedenstående.

Interessant nok er det tilsynelande primært australierne og amerikanerne, der kan finde ud af det der med etiketterne. Onde tungerne kunne sikkert finde på at sige, at det var for at dække over det inferiøre indhold. Men den holder vist ikke helt længere.

Franskmændene synes derimod at insistere på nærmest identiske tegnede etiketter af et slot på alle deres vine. Dette er selvfølgelig i princippet fint nok, men jeg synes faktisk, der er noget meget brugervenligt i at arbejde med distinkte etiketter. For det er ikke bare et spørgsmål om æstetik. Hvis etiketten er unik og grafisk velkomponeret, måske endda med et element af humor, så er der langt større chance for, at man vil kunne huske de vine, man syntes særlig godt om.

Måske er det også en af grundene til, at franskmændene er ved at tabe terræn på verdensmarkedet?

Frank B med plads til selv at skrive. Talia Cohen

En flaske Boxhead designet af talentfulde Mash Design.

 

Med de her etiketter for Shefa Wine, kunne jeg endda blive fristet til at kaste mig ud i Israelsk vin. Nine99 Design

Set hos Designer Daily, hvor du også kan finde andre eksempler.

Leave a Reply