Functional food perverterer madkulturen

Functional food vil formentlig også snart være at finde på hylderne i de danske supermarkeder, som dette interessante indlæg af Mogens Bisgaard på madbloggen Madkultur gør opmærksom på.

For mig at se, er det en udvikling i den forkerte retning. En udvikling, der stik i mod den i hvert fald påståede intention kun vil føre til usundere levevis blandt flere mennesker.

Alene begrebet antyder en komplet fremmedgjorthed over for mad og fødevarer. Det er som om, man hævder, at almindelige råvarer i sig selv er ufunktionelle og uden mening. Det er jo en helt rå gulerod. Hjælp, hvad skal vi dog stille op med den? Og heldigvis er der så nogle kloge hoveder, der har hevet gulerodens positive egenskaber ud af guleroden og flyttet dem over i en chokoladebar. Ah, det ved vi, hvad er, den er jo lige til at spise.

På linje med f.eks. light produkter, er functional food så åbenlyst en industriel opfindelse, hvis eneste formål har været er at skabe øget omsætning, og aldrig at skabe sundere mennesker. Øget omsætning er fint, men lad os så kalde produktet for, hvad det er.

For her i ligger netop et af problemerne med functional food; alle de forskellige sundhedsanprisninger, som de enkelte produkter kan markedsføres med. Som Mogens Bisgaard anfører i sit indlæg:

“Sundhedsanprisningerne kan nemlig, som bl.a. Lotte Holm fra KU Life har været inde på (Journal of Agricultural and Environmental Ethics, 16, 2003), gradvist ødelægge den almindelige, indlærte viden om hvad der er sundt og usundt og skubbe til vores almindelige begrebsverden – og dermed tage luften af den almindelige, videnskabeligt baserede ernæringsrådgivning.”

Derfor provokerer det mig også, når Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet (hvor oven nævnte Lotte Holm vist også hører til) i går i en pressemeddelelse stolt annoncerer, hvordan “amerikanske og danske forskere går sammen i kampen for sundere fødevarer [ved at] udvikle funktionelle fødevarer, der kan være med til at styrke vores helbred og forebygge sygdomme.”

De citerer Dr. M.R.C. Greenwood, leder af Foods for Health Instituttet på UC Davis for at sige:

“Det her handler ikke bare om at putte flere A-vitaminer i gulerødderne. Ofte skal forbrugere betale næsten 20 gange så meget for 1.000 sunde kalorier i frugt og grønt end for 1.000 usunde kalorier i for eksempel fastfood. Vi er nødt til at kigge på, hvordan vi får flere sunde egenskaber ind i den mad, som er økonomisk tilgængelig og som mange folk spiser”.

For det første ville jeg umiddelbart mene, at det er direkte forkert, at man som forbruger er nødt til at betale 20 gange så meget for sund mad som for usund mad. Det handler nærmere om, at utroligt mange simpelthen ikke besidder evnen til at tilberede et simpelt, nærende og velsmagende måltid mad ud af basis råvarer. 

Og hvis det virkelig er tilfældet, at de sunde fødevarer er så meget dyrere, burde det da være et fremragende argument for at få gjort noget ved spørgsmålet omkring differentieret moms på frugt og grøntsager.

Derudover mener jeg, at citatet er en falliterklæring, der giver udtryk for, at man helt og holdent har givet op over for idéen om, at kunne påvirke udviklingen i en anden retning gennem uddannelse, og derfor i stedet resonerer sig frem til, at så må vi hellere forsøge at hælde sunde elementer i junk food, fordi det alligevel er det eneste, befolkningen vil spise.

Dette er et skræmmende symptom på den kulinariske armod, der desværre også er en del af den danske og globale samfundsudvikling. 

Functional foods er kun med til yderligere at pervertere vores forhold til det at spise ved at skabe den illusion at f.eks. en vitaminsodavand er sundere end en gulerod, og hvis bare man husker at spise sin kolesterolsænkende snack, så er alting fint. Eller, som Mogens Bisgaard skriver:

“Når vi begynder at spise »produkter« i stedet for at spise »mad«, mister vi samtidig endnu større del af vores forståelse for madlavning, for råvarer og for sæsonbegreber. Opdragelsen til at se på »produkterne« ud fra deres indhold af »sundhedsfremmende komponenter« betyder samtidig at vi mister mange af de andre nuancer i det at spise, som fx de sociale, gastronomiske og glædesmæssige. Den udvikling vil blive hjulpet på vej af supermarkederne, som har en større indtjening på forarbejdede fødevarer end på råvarer, og som selvfølgelig hellere end gerne vil sælge hyldemeter til producenterne af de forarbejdede, nu ekstra markedsførte, varer – og det vil gå ud over især de danskproducerede grøntsager, som fx gulerødder, kål, selleri og æbler.”

One Comment

  1. Jeg mener, at netop gulerodsanalogien har jeg hørt før, bare med omvendt fortegn. Og det fra mere fornuftsbetonede ernæringsforskere: Det er direkte forkert, moralsk set, at man som underbemidlet tror det er et bedre køb at købe junk food end gulerødder.

    Når der er flere joule i så bliver man fed. Fordi det på bundregnskabet er joule der tæller – uanset om man så pumper colaen med fjorten mikromol resveratrol, så fedmeepidemien bliver ren middelhavsdiæt.

    Netop den udtalelse burde derfor få Fru Greenwod kørt på røv og albuer (undskyld mit sprogbrug) ud af det akademiske parnas, idet hun herved anvender sin viden kynisk (for kapitalvindingens skyld) i stedet for klinisk (i menneskehedens tjeneste) som Pierre Bourdieu kalder det.

Leave a Reply